Håndbold-feberen er over os og det er tætte kampe, vi oplever. Linjen mellem sejr og nederlag ser tynd ud og tilskrives, til en vis grad, held eller uheld. Men kan man komme lidt tættere på en forståelse af, hvad der får et hold til at vinde eller tabe? Hvis vi kigger udenfor landsholdets og sportens verden, så findes der inspirerende viden, som måske kan give forklaringen.

Ifølge Patrick Lencioni, forfatter og foredragsholder indenfor forretningsledelse er der 5 faktorer, som er afgørende for, om et hold formår at skabe gode resultater eller ej. De 5 faktorer bygger på hinanden og leder i sidste ende til resultater, både gode og dårlige.

1. Tryghed og tillid

Tilliden til at man kan være ærligt og følelsesmæssigt sårbar er fundamentet for et velfungerende hold. Når tilliden er etableret, vil holdmedlemmerne tænke på hinanden og vil hver især gøre sit til at de andre får succes. Men hvis den tillid mangler, vil hvert medlem af holdet istedet tænke på sig selv og egne interesser. Lederens opgave er at skabe trygheden, som tilliden kan opstå på baggrund af. Lederen må som den første være åben og sårbar. Når holdet får succes, ser lederen det som holdets fortjeneste. Når holdet fejler, påtager lederen sig ansvaret for nederlaget.

2. Konstruktiv konflikt

På et hold vil der være folk, som har modsatrettede meninger og det er som udgangspunkt en god ting. Med det menes der ikke personlige konflikter, men derimod faglige eller ideologiske uoverensstemmelser, som viser forskellige nuancer i en given problemstilling. Hvis der ikke er tillid blandt holdets medlemmer, vil konflikterne udspille sig med egne interesser for øje, eller målet for den enkelte bliver politisk. Men når der er tillid, vil disse konflikter kunne udspille sig med et fælles ønske om at nå den bedste løsning på problemet.

3. Pligtfølelse og engagement

Hvis konflikter ikke kan få lov at udspille sig, vil holdets medlemmer sidde tilbage med synspunkter og holdninger, som de ikke kan få udtrykt. Det betyder, at medlemmerne ikke har en pligtfølelse overfor de beslutninger, der bliver truffet. Det enkelte medlem vil ikke sabotere holdets mål, men de vil heller ikke give noget af sig selv for at opnå det. Når konflikter er konstruktive og alle medlemmers synspunkter er taget i betragtning, så vil hele holdet kunne støtte op om målet, uanset om de var enige i dette mål eller ej. Holdet vil engagere sig i samarbejdet og selv finde løsninger undervejs, som gør det muligt at opnå fælles succes.

4. At holde hinanden ansvarlige

Hvis pligtfølelsen mangler, vil de enkelte medlemmer ikke holde hinanden ansvarlige for de handlinger, der skal føre til det endelige mål. Der begås fejl, som ingen korrigerer. Ansvarligheden starter ved lederen, som sender et signal til holdet om, at de hver især bliver holdt ansvarlige for deres handlinger. Det betyder, at de enkelte holdmedlemmer i højere grad vil holde hinanden ansvarlige, fordi når lederen vil påpege det alligevel, kan man lige så godt hjælpe hinanden. Ansvarlighed betyder også, at den enkelte er motiveret for at bidrage med sit bedste.

5. Opmærksomhed på resultatet

Alle ovenstående faktorer vil, ifølge Patrick Lencioni, afgøre, om holdets medlemmer er opmærksomme på deres resultater. Hvis ingen holder hinanden ansvarlige for deres handlinger, vil ingen være opmærksomme på resultaterne heller. Holdets medlemmer vil følge deres egne mål og resultater i stedet for holdets. Men når hvert enkelt medlem oplever at være holdt ansvarlig for egne handlinger og samtidig gør det samme for resten af holdet, så følger opmærksomheden resultaterne. Det betyder, at man vil yde sit bedste for at holdet sammen når målet.

Uanset om ovenstående gælder for håndboldlandsholdet eller ej, så bliver det i hvert fald spændende at heppe på dem over de næste mange kampe.  

 

 

Vi tror, vi ved, hvorfor vi griner. De fleste af os vil svare, at vi griner, når vi hører en god vittighed, en sjov bemærkning eller oplever noget skægt. Men i virkeligheden griner vi af helt andre, mere kærlige årsager. Her er 3 varme årsager til, at du ikke kan lade være med at grine, selv når du prøver.

1. Latter knytter bånd

Victor Borge sagde engang, at latter er den korteste afstand mellem to mennesker. Det var vise ord, som i dag er blevet bevist videnskabeligt. Ægtepar, som forstår at grine sammen i en ellers pinlig eller anspændt situation, forbliver sammen i længere tid. Det gælder også for venskaber og andre positive relationer. Det at kunne grine sammen skaber sammenhold og glæde, i både gode og mindre gode tider. Det hjælper os til at afværge, hvad der kunne have været pinligt eller ubehageligt og gør det til noget sjovt, vi oplever sammen.

2. Vi griner mere sammen, fordi vi holder af hinanden

Vi griner i gennemsnit 17 gange om dagen. Men når vi er i selskab med mennesker, vi godt kan lide, er vi 30 gange mere tilbøjelige til at grine. Og det smitter helt spontant. Hvis du begynder at grine ukontrolleret (og ægte latter er helt udenfor vores kontrol), vil folk omkring dig, som du holder af, blive påvirket af det og ofte vil de selv begynde at grine. Ofte vil man fortælle om en ven, at man kan lide personen, fordi denne får en til at grine. Men i virkeligheden er det lige omvendt. Vi griner, fordi vi kan lide hinanden og det styrker relationen. Latter er et værktøj vi bruger til at fortælle hinanden, at vi holder af hinanden og at vi har et fællesskab.

3. Latter handler slet ikke om humor

En person, du ikke bryder dig om, vil ikke kunne få dig til at grine, uanset hvor sjov denne person er. Latter er, i sin natur, et socialt sprog, det handler om relationer. Selv indenfor Stand-up er det ikke humoren i sig selv, der får os til at grine ukontrolleret. Det er de relationer, der opstår i oplevelsen. Først og fremmest er det den relation, komikeren formår at etablere mellem sig selv og publikum. Men det er også den relation, der opstår mellem dig og dem, du oplever showet sammen med. Man kan pille humoren ud af showet og publikum vil stadig grine, hvis bare relationerne er der.